Skovbrynet 37, 2800 Kongens Lyngby

Fin klassisk murermestervilla fra 1937 med mange fine originale detaljer - stuklofter, sildebensparket og herskabelig trappe - huset byder på 141 kvm bolig + 83 kvm kælder og er beliggende mellem Sorgenfri Slotspark og Sorgenfri Torv.

Området: På Skovbrynet i Kgs. Lyngby med kun 5 minutters gang til Sorgenfri Slotspark og Mølleåen og kun 5 minutters gang til det velassorterede indkøbstorv Sorgenfri Torv - heller ikke langt til Lyngby centrum med Magasin, Lyngby Storcenter m.v.

Ejendommen: Klassisk murermestervilla opført i 1937. Huset fremstår med mange flotte originale detaljer - i røde teglsten med rødt tegltag og hvide vinduespartier. Velholdt, men ikke moderniseret. 141 kvm bolig + 83 kvm højloftet kælder.

Indeholder: Vindfang, entre med meget flot trappe til 1.sal, garderobe, 2 smukke stuer en suite med stuklofter og fine sildebensparketgulve, ældre Unoform-køkken. 1.sal: trapperepos, originalt badeværelse med hvide 15 X 15 fliser og terrazzogulv, 3 fine soveværelser. Kælder: højloftet og meget brugbar, udvendig og indvendig adgang, depotrum, vaskerum, viktualierum m.v.

SALGSVURDERING!
Overvejer du at sælge din nuværende bolig, er du meget velkommen til at kontakte os for at aftale en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Det vil give dig et godt og brugbart overblik over din bedste salgspris og markedssituationen i dit nærområde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.