Nymøllevej 17A, 2800 Kongens Lyngby

Arkitektonisk spændende villa i det naturskønne Ørholm tæt ved Mølleåen og Det Danske Schweiz

Området: Ørholm er et af de meget smukke og naturskønne hjørner af Kongens Lyngby. Her er kun få minutters gang til Mølleåens Bred eller den enestående natur " Det Danske Schweiz" med et meget smukt kuperet og varieret skovterræn. 2 minutters gang fra huset er der trinbræt på Ørholm Station med forbindelse til Lyngby centrum og S-toget på Jægersborg Station. Cykelafstand til Lyngby centrum eller tog samt bus.

Ejendommen: Ejendommen er opført i 1966 af Arkitekt m.a.a. Klaus Blach og Agnete Blach, der fik tegnet huset af arkitekt Alice Kjær. Ejendommen var i 1966 en ekstraordinær spændende og meget moderne ejendom på 120 kvm bolig + 69 kvm kælder. Ejendommen er opført i let forskudte plan med 2 bygningskroppe og loft til kip. Huset fremstår med gennemmurede hvidpudsede teglstensfacader og rødt tegltag med hældning - skiftet i 2012. Huset opvarmes med gasfyr fra 2018 - ellers er husets badeværelse, køkken m.v. alt sammen det originale fra 1966 - det er første gang huset handles siden opførelsen. (der medfølger vinduesudskiftning i prisen).

Indeholder: Entre, skabsgang, badeværelse, soveværelse, køkken/alrum med åben forbindelse til stor skøn opholdsstue i det øverste plan med en flot udsigt og med stor muret pejs, kontor/arbejdsværelse. Det højst beliggende kælderplan indeholder: bryggeres/vaskerum og ekstra toilet, fyrrum og dejligt værelseslignende rum med store vinduer over terræn, nederste kælderplan indeholder: hobbyrum med høvlebænk m.v. samt dejlig stort depotrum. Ejendommen rummer en god stemning og rumoplevelse - køber må påregne modernisering forinden indflytning.

20 kvm carport og 3 kvm udhus.

SALGSVURDERING!
Overvejer du at sælge din nuværende bolig, er du meget velkommen til at kontakte os for at aftale en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Det vil give dig et godt og brugbart overblik over din bedste salgspris og markedssituationen i dit nærområde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.