Et af de meget attraktive kartoffelrækkehuse ved Søerne på indre Østerbro, perfekt beliggende midt i rækken og på solsiden. Huset er en 3-fags model på 139 kvm bolig - født med altanparti på 1. sal + 48 kvm kælder.
Nærmiljøet: Beliggenheden er malerisk lige ved søerne på en af de allerhyggeligste smågader med et enestående nærmiljø for familier. Kun et stenkast fra Øster Farimagsgade Skole, Lundsgade Vuggestue og Dronning Louise Børnehave. Du kan starte dagen med en løbe- eller gåtur omkring søerne og cykle eller gå ind til kontoret i indre by.
Huset har i mere end 7 årtier tilhørt den samme familie og tiden har stået helt stille. Ejendommen trænger således til en gennemgribende renovering fra a-z - se i øvrigt tilstandsrapport, energimærkning og el-tjek.
Bemærk, at der ikke er nogen varmeinstallation indlagt i ejendommen - huset opvarmes således i dag med elvarme. Der er fjernvarme indlagt i gaden.
Man bliver i helt godt humør blot ved at gå en tur gennem gaden og får lyst til at tage fat i en nænsom restaurering af huset.
Hyggelig privat baghave med morgensol, skøn solrig forhave der vender direkte ud til gå og opholdsgade. Huset indeholder: entre med trappe til 1. sal og kælderen samt gennemgang til baghaven, toilet, ældre køkken og opholdsstue / alrum, på 1. sal: 2 værelser og et ældre badeværelse, på 2. sal er der også 2 værelser. Tagetage fremstår ikke indrettet. Kælderen er som i det oprindelige hus.
Grib chancen og køb huset - der går sikkert mange år før en tilsvarende mulighed byder sig.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.