Området:
Et af de meget attraktive rækkehuse på Hegnskrogen, kun få minutters gang fra de rekreative områder omkring Lyngby Sø og Bagsværd Sø, hvor der er rig mulighed for at sejle, løbe og nyde naturen. Dejlig tæt ved centrum med gode indkøbsmuligheder og offentlig transport. Huset er beliggende i meget børnevenligt område på helt lukket og stille vej.
Ejendommen:
Rækkehuset er opført i 1951 og fremstår med gule teglstensfacader og smukke hvide småsprossede vinduespartier. Vinduerne i stuen og 1. sal er udskiftede til energibesparende dobbeltkoblede termovinduer i 2016. Huset har et nyere rødt tegltag fra 2009. I 2016 har huset fået gennemgribende renovering i en eksklusiv standard hvor alt fremstår meget indbydende og smagfuldt. Huset virker meget rummeligt. Her er 108 kvm. bolig + 30 kvm indrettet 2. sal (ikke godkendt til beboelse) og 54 kvm. kælderetage, hvoraf 14 kvm er integreret garage. Solrig vestvendt have på 292 kvm. Endvidere meget smuk Ipé hårdttræsterrasse, der kan overdækkes med den 1 år gamle el-markise i hele husets bredde. Nuværende ejer har elbil og huset er forsynet med ladestander, som kan overtages af køber.
Indeholder: Entre med nydelig trappe til 1. og 2. sal. Meget smuk stueetage med lækkert Dinesen plankegulv og åben forbindelse fra stuen til det smukke Multiformkøkken med mørk granitbordplad og alt i Siemens hårde hvidevarer. Fra stuen er der ligeledes direkte udgang til den fantastiske solterrasse.
1. sal: 3 skønne værelser og dejligt nyt badeværelse fra 2016 ligeledes med Multiform elementer, Vola amaturer, unidræn og meget mere. Der er en fin trappe op til 2. salen, som er på ca. 30 kvm med 4 VELUX tagvinduer, der lukker dejlig meget lys og luft ind i rummene. 2. salen er pt. indrettet som 2 fine og anvendelige rum med gulvvarme.
Kælderetage: Viktualierum, toilet med mulighed for opsætning af brus, god plads til kufferter, racercykler, mm. Endvidere dejlig indbygget garage med gennemgang til haven og helt perfekt til cykel og kanoparkering.
Hele huset er forsynet med IHC-strøm, som byder på mange spændende muligheder.
Huset er meget smukt såvel ude som inde og er sat flot i stand således, at I kan flytte direkte ind.
Et super velindrettet hus, der virker større end det er og er beliggende i et fantastisk område.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.