Rudegårds Alle 17, 2840 Holte

"Frk. Holtes villa i Holte" Skøn klassisk Holte villa fra 1930 i rigtig fin stand med dejlig beliggenhed på Rudegårds Allé med gåafstand til skole og den smukkeste natur lige uden for døren!

Området: På Rudegårds Allé i Holte er denne dejlige villa beliggende - få minutters gang fra den populære Dronninggårdskole, integreret børnehave og den smukke natur i og omkring Furesøen med Kano- og Kajakklubben, enestående gå- og løberuter ud gennem naturområdet Vaserne og kun 2 minutters gang fra Rudegård Stadion med bl.a. Holte badmintonklub, FC- Holte m.v. og oplyst løberute gennem skoven til de lange vinteraftener.

Ejendommen: Smuk klassisk murermestervilla opført i 1930 og senere renoveret fra a-z. Ejendommen fremstår med nydelige gule murede facader, hvide sprossede vinduespartier og nyere rødt tegltag. Ejendommen er beliggende i en hyggelig gammelbeplantet have på 1005 kvm med flere solterrasser og kroge. Her er 199 kvm smagfuld indrettet bolig + 90 kvm meget god og anvendelig kælder.

Indeholder: Nydelig stor entre/hall med klinkegulv, indbyggede skabe og møbleringsmulighed, gæstetoilet, moderne badeværelse, sep. forældreafdeling med stort soveværelse og direkte adgang til walk-in closet, dejligt kontor/arbejdsværelse, herskabelig spisestue med meget smukt vinduesparti og stuklofter m.v., skøn opholdsstue ligeledes med stuklofter, muret pejs og direkte udgang til solterrasse og have, moderne flot og enkelt hvidt køkken fra Multiform med alt i hårde hvidevarer. 1.sal: trapperepos, 3 virkeligt skønne store værelser, sep. toilet og sep. badeværelse. Kælderen er meget anvendelig med udvendig og indvendig adgang, stort teenagerum, motionsrum, vaskerum/bryggers m.v.

En usædvanlig dejlig familiebolig.

SALGSVURDERING!
Overvejer du at sælge din nuværende bolig, er du meget velkommen til at kontakte os for at aftale en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Det vil give dig et godt og brugbart overblik over din bedste salgspris og markedssituationen i dit nærområde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.